I det sydøstlige hjørne af Midtown Manhattan ligger Flatiron District, opkaldt efter den berømte strygejernsformede bygning på hjørnet af Broadway og 5th avenue ved 23rd street. Området blev i 1800-tallet udlagt til et fornemt bebelsesområde med inspiration fra de europæiske storbyer, og arkitekturen leder stadig dine tanker mod især Paris. Midt i kvarteret ligger Gramercy Park, som kun de omkringboende har nøgle til. En anden park i området med næsten samme historie er Madison Square Park (ikke at forveksle med multiarenaen Madison Square Garden). Til forskel fra Gramercy er Madison Square Park offentlig tilgængelig og et yndet tilflugtssted for beboere og turister.
Område: Midtown Manhattan Oplevelser: Parker og haver