En af de bedste – og billigste – måder at opleve New York på er til fods. Som turist tilbagelægger man nemt tociferede antal kilometer, når man pløjer sig gennem Manhattans koordinatsystem af gader og avenuer. Men byen er også værd at se oppe- og udefra og ikke kun fra fodgængerperspektiv. Hvad enten man kigger ned
Dobbeltdækkerbus
Der er rift om pladserne på øverste etage i de åbne, røde dobbeltdækkerbusser, som man jævnligt spotter blandt gule taxier og cykelbude i New Yorks trafik. Særligt når vejret er godt, er busserne fyldt op med turister, som med nysgerrige blikke og kameraerne klar cruiser gennem byen. Flere forskellige selskaber tilbyder dobbeltdækkerture, bl.a. Gray Line, som har ture til Uptown og Downtown Manhattan, Brooklyn og 48 og 72-timers pas, så man kan hoppe af og på, som man vil. Priser starter ved 39 dollars.
Stoppesteder flere steder i byen.
www.graylinenewyork.com
Circle Line
Det tager tre timer, men så kommer man også hele vejen rundt om Manhattan og passerer Frihedsgudinden, Yankee Stadion og ikke mindst Ikea i Brooklyn undervejs. At se Manhattan fra vandsiden er fundamentalt anderledes end at gå rundt og kigge op på skyskraberne inde midt i byen. Fra de ikoniske bygninger i New Yorks Financial District downtown til den frodige beplantning oppe ved The Bronx – det hele kan overskues fra toppen af Circle Lines åbne både, som har sejlet siden 1945. Det koster 38 dollars for et tre-timers cruise, 25 dollars for børn 3-12 år. Der er også semi-cruises på to timer til hhv. 34 og 23 dollars.
Circle Line
Afgang fra Pier 83
West 42nd Street og 12th Avenue
www.circleline42.com
Helikoptertur
Er man ikke plaget af højdeskræk, og er feriebudgettet solidt, man man se New York i fugleperspektiv fra en af de mange helikoptere, som dagligt svæver over byen.
Se Central Park som et grønt frimærke midt på Manhattan og flyv over broerne, der forbinder Manhattan og Brooklyn. Priserne starter ved 150 dollars for en 12-15 minutters tur.
www.libertyhelicopter.com
www.newyorkhelicopter.com
Billede: patricia in nolita