Mange forbinder New York med Manhattan, men der er også 4 andre områder i New York, hvoraf Manhattan faktisk er det mindste. Udover Manhattan er der Queens, Brooklyn, Staten Island og Bronx.
Områder i New York
Manhattan
Manhattan er opdelt i Downtown-, Midtown- og Uptown Manhattan. Disse områder er yderligere delt op i mange forskellige kvarterer, hvoraf de mest populære er SoHo, Chinatown, Little Italy, TriBeCa, Financial District, Chelsea og Greenwich Village. Selvom at Manhattan kan virke meget stort, er det faktisk relativt nemt at finde rundt, grundet et meget simpelt vejnet. Det er også på Manhattan at de fleste seværdigheder ligger. Du finder blandt andet Central Park, Times Square, Empire State Building, Wall Street, One World Trade Center, Fifth Avenue og meget mere. Hvis du gerne vil bo i hjertet af New York, bør du overveje at finde et hotel på Manhattan.
Brooklyn
New York har meget mere at byde på en blot Manhattan med dets høje moderne skyskrabere og folk klædt i jakkesæt. Og du har ikke oplevet det “rigtige” New York før at du har været i Brooklyn. Brooklyn er den mest befolkede bydel i New York med over 2,5 millioner indbyggere. I takt med de stigende boligpriser på Manhattan er kunstnere, singlerne, de studerende og arbejderklassen flyttet til Brooklyn, hvor huslejen er billigere, hvilket har medført at denne bydel oser af kunstnerisk energi og kreativitet.
Queens
Arealmæssigt er Queens den største bydel i New York, og den bydel hvor der er størst etnisk diversitet. Du vil altså støde på mennesker med mange forskellige kulturelle baggrunde og trosretninger. Queens er ikke nær så kendt som Manhattan og Brooklyn, men er et besøg værd, hvis du vil tilføje nogle unikke og mere autentiske oplevelser til din rejse. Der er et hav af museer, kunstudstillinger og sportsbegivenheder. Det er eksempelvis her Mets baseball-holdet høre til.
Staten Island
Staten Island er den bydel hvor der er færrest indbyggere, og faktisk også den mindst besøgte. Mange tager blot den gratis færge tur/retur for at se Frihedsgudinden og Ellis Island, men Staten Island har faktisk meget mere at byde på, og er helt klart et besøg værd!
Bronx
Bronx har ry for at være et ghetto-område, og hjemsted for gangstere og bander, brandstiftere og bandekrige. Men frygt ej, Bronx har været igennem forrygende udvikling de seneste årtier, og er faktisk blevet en rimelig populær bydel. Det var her hiphop-kulturen opstod i 1970’erne, og kendte navne som Woody Allen, Calvin Klein, Billy Joel og Jennifer Lopez er alle herfra.
New York Map
Uanset hvor mange gange du har været i New York, er det altid en god ide at medbringe et kort over New York, når du begiver dig ud i byen, så du ikke fare vild. Du kan typisk få et gratis kort i lufthavnen, i receptionen på dit hotel eller i en af turistkontorerne. Hvis du har ubegrænset data i udlandet på din telefon er den nemmeste løsning helt klart at bruge Google Maps på din telefon.