Det er især den jødiske indflydelse, der er blevet bevaret. Du kan stadig finde jødiske specialforretninger med flere generationer på bagen. Den jødiske bager i East Houston Street med de bedste bagles i New York. Eller Russ & Doughters lidt længere nede ad gaden. Et madtempel, der for tre generationer siden startede med en trækvogn, men i dag byder på en butik proppet med kulinariske specialiteter – især er de kendt for deres imponerende udvalg af kaviar.
Og så er der The Pickle Guys i 49 Essex Street, hvor der stadig fremstilles pickles efter originale jødiske opskrifter og strenge kosher-regler. De mange picklesvarianter opbevares også stadig i tønder i butikken. Den gennemtrængende duft af pickles gør forretningen nem at finde – følg din næse.