Helt nede langs East River ligger Carl Schurz Park, der er en af de bedste oaser i New York. Her kan du naturligvis gå på promenaden langs vandet, men også de grønne plæner tiltrækker solhungrende New Yorkere, når vejret tillader det. Inde i parken ligger Gracie Mansion, der er et af de bedst bevarede nyklassicistiske huse i New York. Huset er ejet af byen og bliver bl.a. brugt som gæsteresidens for besøgende honoratiores.
Område: Upper East Side Oplevelser: Arkitektur