Er du til moderne kunst, er Museum of Modern Art (MoMA) på 53rd street et must i Midtown Manhattan, men bered dig – der kan være temmelig lang kø for at komme ind. Lige i nærheden af MoMA ligger desuden American Folk Art Museum, Museum of Arts and Design og Museum of Television and Radio. Sidst men ikke mindst bør du unde dig selv et besøg på Morgan Library & Museum, når du udforsker Midtown Manhattan. En fantastisk privat samling af sjældne manuskripter, bøger og illustrationer.
Område: Midtown Manhattan Oplevelser: Museer