Oplev Whispering Gallery på Grand Central Station i New York.
En af New York Citys mere romantiske hemmeligheder er The Whispering Gallery (Hviske-galleriet) på Grand Central Station. Her – lige ved siden af The Oyster Bar & Restaurant – gør arkitekturen, at hvis to personer stiller sig diagonalt under buerne, kan selv den svageste hvisken høres.
Denne akustiske mærkværdighed benyttes ofte, når nogle skal fri til deres kæreste, men du kan benytte den, til hvad du vil. Husk blot, at alt hvad du siger her, kan høres af andre…
Område: Midtown Manhattan Oplevelser: Hemmeligheder