Artiklen er sponsoreret.
At rejse er at leve – men enhver rejse bliver lidt bedre af en god bog, som du kan fordybe dig i om aftenen, når du skal fordøje dagens mange nye indtryk, eller som du kan underholde dig med i lufthavnen, imens du venter på at kunne tjekke ind.
Nogle gange kan det imidlertid være svært at bestemme sig for, hvad du skal tage med i rejsetasken. Måske har du allerede læst den seneste bog af Knud Romer, eller måske er du i humør til noget andet end Carsten Jensen og Morten Ramsland. Hvis du har svært ved at beslutte dig for en forfatter, kan det dog hjælpe af indsnævre feltet på andre måder. Du kunne for eksempel læse en bog, der foregår i New York, imens du selv besøger The Big Apple?
Der er masser af læsemateriale af vælge imellem, for det skorter bestemt ikke på gode romaner, der udspiller sig i den amerikanske storby, der aldrig sover. For at gøre det nemmere for dig har vi udvalgt to bøger, som helt sikkert er værd at læse.
Donna Tartt – Stillidsen
13-årige Theo Decker har søgt ly for regnen sammen med sin mor og befinder sig derfor ved et rent tilfælde på det berømte Metropolitan Museum of Art, da en pludselig eksplosion lægger både museet og hans liv i ruiner. Han søger efter sin mor blandt murbrokkerne, men finder ikke andet end en gammel mand, som beder ham om at redde Stillidsen – et berømt renæssancemaleri fra 1600-tallet.
Herfra følger vi Theo i hans begivenhedsfulde og til tider farlige færd gennem livet, der blandt andet fører ham til Los Angeles og Amsterdam. Undervejs bærer han maleriet med sig, som en evig påmindelse om sin elskede mor. Romanen er en smuk fortælling om liv, identitet og kærlighed, som du ikke kommer til at glemme lige foreløbig.
Siri Hustvedt – Den flammende verden
Det er ikke uden grund, at Siri Hustvedt er én af verdens mest succesrige nulevende kvindelige forfattere. Med Den flammende verden har hun begået endnu en kraftpræstation af en roman, der beskæftiger sig indgående med kunst, kønskamp og kvindelighed.
I romanen møder vi Professor Hess, der beslutter sig for at skrive en antologi om den nu afdøde kunstner Harriet Burden. Gennem Hess’ indsamling af dagbøger, magasinudklip, artikler og noter får læseren i et spændende indblik i Burdens karakter og New Yorks til tider barske kunstverden.
Romanens omdrejningspunkt er Burdens eksperimenter med køn og identitet, hvordan hendes værker pludselig bliver modtaget ganske anderledes, da publikum tror, at de er begået af en mand – og hvordan strategien giver bagslag, da en anden pludselig tager æren for hendes arbejde. Den flammende verden er både interessant og begavet læsning til din ferie.